MENU
Aula_close Layer 1

Inklusionsgrundlag

Mellervangskolens inklusionsgrundlag

Mellervangskolens inklusionsgrundlag er beskrevet ud fra følgende punkter:

  • Inklusionsbegrebet (Forord)
  • Pædagogisk tilgang, mindset og fælles sprog
  • Børnesyn
  • Forældresamarbejde - forældre gør en forskel
  • Barnets/den unges stemme
  • Børn - og unges læringsfællesskaber
  • Elevsamtaler

 

Inklusionsbegrebet

På Mellervangskolen har vi en samlet skole-forståelse af begrebet inklusion på baggrund af inklusionsstrategien fra Skoleforvaltningen ”Fællesskaber for alle”.

Alle børn på Mellervangskolen indgår i fællesskaber, der fremmer læring og motiverer og understøtter dannelse og trivsel.

● Vores pædagogiske og didaktiske dagligdag er i tanke og handling gennemsyret af, at der er en fælles bevidsthed blandt ledelse, medarbejdere, elever og forældre om, hvad Mellervangskolens inklusionsgrundlag indeholder og er.

● På Mellervangskolen opfattes inklusion som en dynamisk organisme og en kontinuerlig proces, som skolen skal arbejde med løbende ud fra barnets og fællesskabets behov.

● På Mellervangskolen skal alt pædagogisk personale læse og kende principperne i skolens inklusionsgrundlag og præsenteres for værdier og vejledninger til hvordan vi alle skal arbejde med et inkluderende og resspurceorienteret mindseet som grobund for en fælles pædagogisk praksis på Mellervangskolen.

Pædagogisk tilgang, mindset og fælles sprog

Det betyder, at du som professionel på Mellervangskolen:

Skal arbejde med skolens værdiregelsæt og skolens inklusionsgrundlag. Vores værdier læring, dannelse, fællesskaber, trivsel, mangfoldighed og viden om sprogets betydning og et åbent mind set som inklusionsfremmende redskab udgør skolens DNA.

Har en innovativ og nysgerrig tilgang til hverdagens udfordringer.

Ser stor værdi i at omfortolke børns adfærd og se bort fra en ensidig forestilling om barnet, da vi ved, at et ressourcesyn og blik for og anerkendelse af barnets styrkesider stimulerer anden adfærd hos barnet.

 

Er ansvarlig for den gode relation og er i stand til at forholde dig professionelt til den adfærd, som eleven udviser.

 

Er opmærksom på barnets livssituation og inddrager barnets stemme og perspektiv, så du kan tage ansvar for at hjælpe barnet, hvis det ikke lykkes i forhold til de krav og forventninger du stiller i skolen.

 

●  At forældrene inddrages i deres barns læring og trivsel

 

At du er bevidst om, at forældres holdninger og deltagelse i børnenes liv har afgørende betydning for udviklingen af det enkelte barn og børnenes fællesskaber

 

At den enkelte ansat eller team søger og systematisk anvender skolens SFI, skolens vejledere og ressourcepersoner i forhold til at justere egen praksis til gavn for den enkelte og børnefællesskaberne.

 

Fælles sprog

At du er bevidst, omkring den måde du taler til og om barnet på og om sprogets (det talte sprog og kropssprog) betydning og de eksklusionsmekanismer dette både bevidst og ubevidst kan forårsage.

 

● Vores sprog og professionelle adfærd understøtter det trygge læringsrum, hvilket betyder at vores viden om, hvad sanktioner og skæld ud gør aktiveres i handling og refleksion.

 

● Vi forholder os sagligt til de udfordringer et barn måtte have, og er bevidste om at - undgå stempling og kategorisering (han er også altid sådan og sådan) af barnet. Dermed forhindrer vi tilblivelsen af bestemte historier om et barn eller en klasse og undgår at give næring til selvopfyldende profetier.

 

● Både på individniveau og på klasseniveau har vi blik for de positive historier. Disse italesættes og bruges som grundlag for den positive udvikling.

 

 

 

● Vi har en fælles holdning til, at der ikke tales negativt eller nedladende omkring andre personer (børn, forældre, kollegaer, ledelse etc.). Respekten omkring det enkelte individ bevares i alle sammenhænge.

 

● De professionelle har rum til og pligt til at udfordre eventuelle negative fortællinger om elever og klasser eller forældre etc. ved at bringe viden omkring sprogets betydning og dets skabelse af virkeligheden i spil.

 

● Vi gør brug af midlertidighedens sprog (Kan ikke endnu, lige om lidt ... etc.)

 

● I praksis formulerer vi en omfortolkning af urolige børn. Vi arbejder systematisk med en henimod rettethed mod barnets/fællesskabets styrker.

 

Børnesyn.

På Mellervangskolen har vi et børnesyn, der hedder: Alle børn gør det så godt de kan. Mindsettet er kendt af alle på eller tilknyttet skolen – og skolens ledelse og medarbejdere handler på baggrund heraf.

Vi møder alle børn og unge med et inkluderende børnesyn. Vores børnesyn bygger på fælles sprog og ressourceorienteret tilgang. Det betyder, at vi på Mellervangskolen i ord og handling efterlever følgende principper:

● Alle børn er unikke og indeholder masser af ressourcer og

udviklingspotentialer, og alle børn gør det så godt de kan og skal mødes, der hvor de er i livet.

 

Børn udvikler sig og lærer gennem relationer til andre – både til børn og voksne – i et forpligtende og anerkendende fællesskab. Det betyder, at vi udvikler et trygt læringsmiljø, der fremmer læring og motiverer og understøtter dannelse og trivsel, så barnet kan udfolde sig i læringssammenhænge, socialt og samfundsmæssigt og derigennem opnå en højere trivsel og på sigt livskvalitet.

 

Alle børn skal opleve at indgå i trygge anerkendende fællesskaber, der støtter den unges styrkesider til større faglige, sociale og personlige kompetencer.

 

På Mellervangskolen har vi plads til alle og profiterer i fællesskabet af forskellighed og mangfoldighed.

 

● Der er respekt i ord og handling omkring det enkelte barn som et individ med behov for at være en del af fællesskabet og behov for at blive medregnet som aktiv deltager i fællesskabet.

 

Alle medarbejdere arbejder ressourceorienteret og forstår og handler ud fra, at barnets handlinger og adfærd, hensigtsmæssige eller ej, er en invitation til interaktion med omgivelserne, således de professionelle kan tilpasse læring, miljø og krav, så barnets læring og trivsel igen kan komme i balance.

 

● Alle børn skal kunne se sig selv, men også lære at forstå andres perspektiver i en mangfoldig skole.

 

● Det enkelte barn skal forstås ud fra de sammenhænge, det indgår i og de betingelser, det har for at handle. Barnets adfærd skal derfor forstås og ses i den sammenhæng barnet er en del af i skolen, hjemme eller i barnets fritidsliv.

 

Vi arbejder med altid, at det er den voksne, der bærer relationen og ansvaret over for den unge. Et barn er aldrig et problem, men kan være en del af en problematik. Problematikken kan vi forholde os professionelt til i samspillet med forældrene.

 

Forældresamarbejde - forældre gør en forskel.

Vi anser barnets familie for grundlæggende at være den vigtigste del af barnets liv. For forældrene anser vi som:

 

aktive medspillere, som til hver en tid vil deres barn det bedste.

➢ gennemgående personer gennem hele barnets liv

➢ dem, der kender den samlede historie.

➢ de personer, der har den største indflydelse på barnet/den unge og føler det største ansvar og er mest følelsesmæssigt involveret.

 

● På Mellervangskolen har vi et ressourcesyn i forhold til forældre og børn.

 

● Alle forældre har ressourcer, som skal medtænkes og aktiveres, når der iværksættes tiltag i forhold til barnet.

 

● Vi møder forældrene og eleverne individuelt, men som en del af hele fællesskabet.

 

● På Mellervangskolen tror vi på, at alle forældre er vigtige for samarbejdet i deres barns klasse.

 

● Ord skaber virkelighed. Forældrene er med til at skabe inklusionskulturer gennem positive samtaler med og om børnene, med hinanden og i hele forældregruppen.

 

● Et godt samarbejde med forældre øger både forældrenes og vores indsigt i barnets/den unges liv, og det skærper opmærksomheden omkring barnets perspektiver. Tidligere var der en opdeling, hvor forældre havde ansvar for det trygge barn, skolen for det lærende barn og dagtilbuddene for det sociale barn. I dag er ansvaret fælles, og vi ved fra undersøgelser, at forældrene efterspørger mere vejledning fra de voksne, som er tæt på deres barn i hverdagen.

 

● På Mellervangskolen er der en åben og tillidsfuld kommunikation mellem børn, forældre og fagprofessionelle, og der er gennemsigtighed for alle involverede i processer og forløb.

 

● Vi har dialog med forældrene både om det, der fungerer og det, der bekymrer. Derved skaber vi de bedste forudsætninger for at løfte det fælles ansvar for børn og unges trivsel sammen. Vi har større succes med at inddrage forældrene, når vi tydeliggør vores forventninger, og hvilke behov og opgaver, der er til dem.

 

● På Mellervangskolen har vi viden om at gensidig tillid og åbenhed i skole-hjemsamarbejdet er fundamentet for at frugtbart samarbejde.

 

● Ved åbenhed ønsker vi, at forældrene har bedre muligheder for at forstå og eventuelt også indgå aktivt i samarbejdet omkring det inkluderende fællesskab.

 

● Det betyder, at vi på Mellervangskolen har en åben og gennemsigtig kommunikation med forældre til et barn som er indstillet til særlige inklusionsindsatser.

 

● På Mellervangskolen afholder vi forældremøder som skaber fællesskab i forældregruppen og afstemmer forventninger til skolehjem-samarbejdet.

 

● På Mellervangskolen ønsker vi at skabe en systematik omkring forældremøder og forældrearrangementer af både social og

holdningsdannende karakter med forskellige temaer som indhold.

● Vi er en inviterende og insisterende skole og ønsker, at alle børn er repræsenteret ved forældremøder og diverse arrangementer for forældregruppen, da den enkelte forælder er vigtig for samarbejdet og forældre-fællesskabet i sit barns klasse.

 

● På Mellervangskolen har samtlige klasser et forældreråd, som kan varetage forskelligartede opgaver som forældregruppen er blevet enige om.

 

● På Mellervangskolen stiller vi naturligvis krav til forældregruppen. Vi forventer, at forældrene kender skolens dagligdag, kender hinanden indbyrdes, kender klassens professionelle. Det vil sige, at vi i praksis skaber mulighed for (ved at invitere) at forældrene kan overvære en skoledag, tage aktivt del i arrangementer og møder.

 

Barnets/den unges stemme.

På Mellervangskolen skal alle børn opleve, at de bliver set, hørt og forstået. Børn og unge er eksperter i eget liv, og hvis en indsats skal lykkes, må den tage udgangspunkt i barnet eller den unges egne erfaringer, perspektiver og ønsker. Derfor har vi et helt særligt fokus på at inddrage elevernes stemme for derigennem at kunne tilrettelægge motiverende social og faglig læring.

● For at vise respekt for børn og unge og tage hensyn til deres integritet og værdighed bliver alle børns stemme og forståelse af udfordringer i skoledagen og løsningsforslag til disse udfoldet og inddraget ved alle indsatser.

 

● Når barnets stemme udfoldes har samtalen udgangspunkt i de ressourcer, barnet har. Det sikrer, at vi ikke kun ser et barn, men at vi ser med barnet, så dets erfaringer, overvejelser og egen oplevelse af situationen er en del af løsningen og kvalificerer vores viden og inddrages i det videre arbejde.

 

● På Mellervangskolen sætter vi systematisk en ramme op for dialog mellem barnet og lærer/pædagog/ressourceperson, når et barn drøftes. Det betyder konkret, at barnets perspektiv skal være kortlagt og inddrages aktivt i mødet, hvor barn bliver drøftet. I de møder, hvor det er muligt deltager barnet/den unge selv.

 

● Skolen har ressourcepersoner med kompetence til at samtale med barnet og der kan etableres vejledning ved vejledere så alle pædagogiske medarbejdere opkvalificeres og får redskaber til samtale (barnets/den unges stemme).

 

Elevsamtaler:

● På Mellervangskolen har vi systematiske læringssamtaler, hvori barnets oplevelse af skolen er på dagsordenen. Under disse samtaler bliver barnets udsagn inddraget i det faglige, trivselsmæssige og pædagogiske arbejde.

 

● På Mellervangskolen har vi løbende samtaler med barnet om læring og trivsel, hvor der gives feedback på mål, der evalueres og der sættes nye mål eller nuværende justeres.

 

● Samtale med barnet i forbindelse med en tvivl eller bekymring kan med fordel have udgangspunkt i tematiserede og helt konkrete relevante spørgsmål. Her skal der laves værktøjskasse.

 

Børne/unges læringsfællesskaber.

 

Læring, Leg og dannelse sker i børnefællesskaber, som lærerne og pædagogerne sætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende, hvis barnet skal opleve at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til.

I hverdagen skal der skabes plads til, at barnet både kan vise initiativ og være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum for alle børn, nye relationer, muligheden for at prøve forskellige positioner m.m.

Skolens fællesskaber skal give mulighed for, at børn kan etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur, og at mobning forebygges. Her har forældrene et medansvar ved at anerkende alle familier uanset familiernes forudsætninger

Vi anser elevinvolvering og medbestemmelse som en inkluderende vinkel på fællesskab niveau.

  • Vi ønsker, at det enkelte barn/den unge gennem aktiv involvering og medbestemmelse udvikler selvtillid og selvværd og får mulighed for at tage medansvar i forhold til egen og fællesskabets læring og trivsel.
  • På Mellervangskolen ønsker vi, at alle elever skal blive så dygtige de kan. Vi har faglige ambitioner på alle børns vegne. Vi stiller krav og forventninger som tager udgangspunkt i og forholder sig til barnets nærmeste udviklingszone.
  • Vi ønsker at give det enkelte barn/den unge mulighed for at tage medansvar i forhold til egen og fællesskabets læring og trivsel.
  • Vi ønsker gennem aktiv involvering og medbestemmelse, at barnet/den unge udvikler en form for selvværd og selvtillid.
  • Vi ønsker at give barnet/den unge en oplevelse af reel medbestemmelse, så prioriterer vi at skabe en meningsfyldt og relevant dialog i klassen - hvor barnet involveres i om det at være barn/ung i klassen, på skolen etc. Derfor rammesætter vi en systematisk indsats i klasserne, hvor eleverne inddrages i deres forståelse af, hvad det gode læringsfællesskab er, hvad god læring er.

 

Inklusionsgrundlaget godkendt i Skolebstyrelsen d. 6. oktober 2020