Formål: At sikre en inkluderende og struktureret brug af IT i undervisningen, der understøtter alle elevers læring og trivsel.
Principper:
- Inklusion og tilgængelighed:
- Alle elever i 4. til 7. klasse får udleveret Chromebook, som de skal bruge i undervisningen.
- Elever i 8. klasse og opefter skal selv medbringe en computer til undervisningsbrug (BYOD, beskrives i bunden af denne side)
- IT-værktøjer skal være tilgængelige for alle elever, uanset deres individuelle behov og forudsætninger.
- Tilpasset undervisning:
- Chromebooks og computere skal bruges til at differentiere undervisningen, så den tilpasses den enkelte elevs læringsstil og behov.
- Brug af læringsapps og software, der understøtter elever med særlige behov, såsom læse- og skriveværktøjer.
- Samarbejde og co-teaching:
- Lærere skal samarbejde om at integrere IT i undervisningen på en måde, der fremmer samarbejde mellem eleverne.
- Co-teaching teams skal planlægge og evaluere brugen af IT for at sikre, at det understøtter alle elevers læring.
- Struktur og forudsigelighed:
- IT-brugen skal være struktureret og forudsigelig, med klare retningslinjer for hvornår og hvordan IT bruges i undervisningen.
- Eleverne skal have faste rutiner for brug af IT, som skaber tryghed og forudsigelighed.
- Opbevaring og opladning af device
- Elever på 4.-9. klassetrin har mulighed for at opbevare deres device i et skab med kodelås eller en PC vogn med hængelås, så device kan oplades og beskyttes.
- Enhederne skal placeres i klassens skab/vogn, når de ikke benyttes.
- Det er elevens eget ansvar at sørge for, at device er opladt til hver lektion
Oversigt over devices
I forbindelse med budgetforliget i 2024, overgår skolen fra at udlevere to devices i barnets skoletid til at udlevere ét device. De næste år vil der være en overgang, som er beskrevet herunder.
Udlånssæt: 5 Chromebooks i klassen samt et fælles udlånssæt på x antal Chromebooks.
Skoledevice: Der udleveres personligt device
Almen
It og ordblinde
Hvis man bliver testet ordblind i 3. klasse, får man udleveret Chromebook hurtigst muligt. Der prioriteres en fysisk større Chromebook på 15.6 tommer, så man kan lave skærmopdeling, fx ved brug af AppWriter og andre hjælpemidler. Får man tildelt en Chromebook som ordblind i 3. klasse, får man ikke nyt skoledevice i 4. eller 5. klasse.
Forsikring
Skolen er selvforsikret i forhold til Chromebooks. Vi følger herudover retningslinjerne fra https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/sou/spm/300/svar/1396776/1741835.pdf i forhold til afgørelse af erstatningsansvaret.
BYOD (Bring Your Own Device)
Elever i 8., 9. og 10. klasse skal selv medbringe en computer til undervisningsbrug.
Vi anbefaler køb af Chromebook, da elever og personale er oplært i brugen af Chromebook, og derfor nemmere kan hjælpe og samarbejde.
Vælger man at købe et andet device, skal eleven selv kunne udføre basale opgaver på enheden, for eksempel:
- Tilgå skolens online ressourcer (fx Google Drev, Skoletube, MinUddannelse), herunder login med UNI login eller Google konto.
- Koder til login kan findes på www.kodeskift.dk ved brug af eget eller forælders MitID
- Downloade og uploade filer (fx til Google Drev, MinUddannelse, Skoletube)
- Tilkoble enheden til projektor med skolens USB-C eller HDMI kabler
- Udarbejde elevprodukter, fx afleveringer
- Eleven må gerne bruge andre værktøjer, fx Word eller Excel, men forventes at aflevere produktet på MinUddannelse i et Google-kompatibelt format
- Eleven skal selv have styr på autosave i tilfælde af, at computeren går i stå
- Fejlsøgning på enhed
Har man fået udleveret et device i 4.-7. klasse, må man gerne fortsætte med at bruge samme device efter 7. klasse. Går device i stykker (også ved hændeligt uheld) mens eleven går på 8. klassetrin eller over, skal barn/forældre selv skaffe et device.
Ordblindhed og BYOD
Er eleven ordblind, skal man ved køb af anden enhed sikre sig at enheden er kompatibel med AppWriter, da det er skolens hjælpemiddel til ordblinde. AppWriter er som udgangspunkt kompatibel med alle nyere Chromebooks, Macs og Windows PCer.
Herudover anbefaler vi, at der købes et device med 15,6 tommer skærm eller større, da dette er anbefalet af kommunens eksperter, Ord og Tal.
OBS: Vi vil på det kraftigste fraråde køb af tablet med eksternt tastatur til ordblinde, da AppWriter til Android/iOS ikke fungerer med eksternt tastatur.