Referat fra SB-møde Mellervangskolen

Tid: 17. marts 2026 klokken 17.00-19.30

Sted: Mødelokale 4 ved personalerummet

Deltagere: Christian, Anders, Anne, Jan, Kenneth, Kristina, Rasmus, Steen, Mads, Randi, HP og Lars samt elever fra elevrådet. Elevrådet er ikke deltagende til pkt. 5 og 6.

Gæster: Michael (Skolens tekniske serviceleder) og Morten (Leder i Fokusklasserne).

Afbud: Kristine (ferieafvikling) / Jan. / Kristina / Kenneth / Randi / Christian er med fra kl. ca. 18.

Gennemgang og godkendelse af dagsordenen

Dagsorden er godkendt.

1. Nyt fra elevrådet

Elevrådet (Simon) indleder med at fortælle, at mange elever fortsat efterspørger et mere varieret udvalg i skoleboden.

I forhold til skoleboden fremhæver elevrådet en række konkrete ønsker. Eleverne efterspørger blandt andet flere forskellige typer pizza (Det er ofte altid de samme varianter) og et udvalg af proteinprodukter, som kan være et supplement til de nuværende tilbud. Derudover ønskes der større variation i salatbaren, så eleverne oplever fornyelse og flere muligheder i hverdagen. Ønsket om sandwich blev nævnt som en efterspurgt mulighed, ligesom der er et stort ønske om at få varme retter på menuen. Forslagene omfatter eksempelvis boller i karry, risengrød og andre varme måltider. Derudover nævnes også et ønske om desserter som vafler og pandekager, som eleverne oplever som en hyggelig og eftertragtet mulighed en gang imellem.

Michael orienterer om, at han gerne vil invitere Lise-Lotte med til et kommende elevrådsmøde, så der kan skabes en endnu tættere dialog om muligheder og rammer for skolebodens udvikling. Han fortæller også, at der allerede er iværksat tiltag for at udvide udvalget af sunde alternativer. Blandt andet bliver der nu købt ind til chiagrød og sandwich, hvilket er første skridt i en større proces.

Elevrådet bringer herefter et ønske op om ændringer i omklædningsrummene. Eleverne peger på, at spejlene gerne må flyttes, så det undgås, at der kan kigges ind i baderummene. Michael tager ønsket til efterretning og vil undersøge, hvilke muligheder der er for at finde en mere hensigtsmæssig placering af spejlene. Han vender tilbage til elevrådet, når der er fundet en løsning eller nye muligheder.

Et andet ønske fra eleverne er en ny optegning af basketbanerne i begge skolegårde, både hos yngste og ældste elever. Elevrådet fremhæver behovet for klare optegninger, da det vil forbedre udendørsaktiviteterne og gøre det lettere for eleverne at bruge banerne og skabe bedre fysiske rammer i skolegården, det vil blive undersøgt nærmere.

Derudover efterspørger eleverne et tjek af vandhanerne på 3. årgang. Michael understreger her, at elevrådet meget gerne må komme direkte til ham i løbet af hverdagen, hvis der er praktiske problemer som disse. Det behøver ikke vente til et elevråds- eller skolebestyrelsesmøde, og han sætter pris på, at eleverne siger til, når noget ikke fungerer.

Afslutningsvis orienterer elevrådet om, at der nu er opsat en idépostkasse. Formålet er, at alle elever får mulighed for at komme med forslag, tanker, ønsker og idéer til elevrådet. Inden hvert elevrådsmøde vil postkassen blive tømt, og elevrådet vil gennemgå og drøfte de indkomne input. Det er et flot initiativ, som viser både ansvarlighed og vilje til at gøre elevdemokratiet til noget, alle kan tage del i. Skolen anerkender elevrådets arbejde og sætter stor pris på den indsats, de lægger i at skabe dialog med resten af skolens elever.

2. Forældrerådsmappen

På det forrige møde blev det besluttet, at skolen skulle arbejde hen imod at have årgangsforældreråd på alle årgange. Efter en ny drøftelse i skolebestyrelsen dags dato justeres denne beslutning. Fremover ønskes det formuleret som en anbefaling. Det betyder, at skolen fortsat opfordrer til, at årgange organiserer sig i årgangsforældreråd, men at der samtidig – på hver årgang – også er plads til at organisere sig i klasseforældreråd.

Anbefalingen skal ses i lyset af ønsket om at styrke samarbejdet mellem skole og hjem gennem mere fælles koordinering og tydeligere kommunikation. Et årgangsforældreråd kan skabe bedre sammenhæng på tværs af klasserne, men det understreges, at lokale behov og forskelligheder også kan gøre klasseforældreråd til en god løsning. En hensigtsmæssig størrelse for et årgangsforældreråd anbefales fortsat at være omkring fem forældrerepræsentanter.

Forældrerådsfolderen blev gennemgået og er hermed formelt godkendt af skolebestyrelsen. LV sørger for, at materialet bliver lagt på skolens hjemmeside, så det er tilgængeligt for både nuværende og kommende forældre og retter samtidig en tak for arbejdet, den forældreråds folder der nu er udarbejdet er en betydelig hjælp til nye forældreråd.

“Det store forældrerådsmøde” afholdes tirsdag den 29/9 kl. 17.00–18.30. Kristine vender tilbage med en oversigt over deltagere, og alle relevante parter har noteret tidspunktet i kalenderen, som udgangspunkt er der deltagelse af skolebestyrelsesformanden og skoleledelsen.

3. Status på de nye Fokusklasser

Baggrunden for mødet var, at skolebestyrelsen på sidste møde rejste en opmærksomhed omkring fokusklasserne – særligt i forhold til den oplevede personaleudskiftning og spørgsmålet om, hvordan skolen arbejder med dette, både i relation til børn og forældre og i den daglige organisering.

Morten indleder med at forklare, at der på en skole altid vil være en vis naturlig personaleudskiftning. Dette kan skyldes mange forhold, såsom barsler, orlov, sygemeldinger eller opsigelser. I fokusklasserne har der også været opsigelser, hvilket ikke er usædvanligt. Elevsammensætningen har ændret sig, og skolen har derfor organiseret sig anderledes end tidligere. Det betyder også, at nogle medarbejdere har oplevet, at de ikke kunne se sig selv i den nye struktur og arbejdsområder og derfor har valgt at opsige deres stillinger. Som konsekvens har der været opslået en del stillinger, og skolebestyrelsen har været involveret i flere ansættelsessamtaler.

Der er stort fokus på rettidig og tydelig kommunikation til forældrene via Aula, når der sker ændringer i forhold til personalet og teamsammensætningen. I den forbindelse lægger skolen vægt på grundige overleveringer og opmærksomheder, så elevernes behov bliver håndteret bedst muligt.

Morten understreger, at skolen arbejder målrettet på, at relationen til eleverne ikke bæres af én bestemt voksen alene. I stedet er det hele teamet, der sammen har ansvaret for relationen til det enkelte barn. Det betyder, at der er flere betydningsfulde voksne omkring hver elev, hvilket styrker både kontinuitet og tryghed.

Skolebestyrelsen spørger ind til forskellen mellem den information, der kommer fra skoleledelsen, og den information der gives af teamet. Morten præciserer, at skoleledelsen informerer forældre om personaletilgang og -afgang. De mere individuelle og elevspecifikke forhold formidles af teamet direkte til forældrene for at sikre nærhed og relevans i kommunikationen.

Der orienteres derudover om det aktuelle mediebillede, hvor TV2 Nord har haft undersøgende indslag i relation til fokusklasserne i Aalborg kommune. Morten pointerer, at kritikken retter sig primært mod den politiske beslutning bag oprettelsen af fokusklasserne. Der deltager også forældre fra Mellervangskolen i indslagene.

Morten fortæller videre, at nogle klasser og hold har været mere ramt af personaleudskiftning end andre. Skolebestyrelsen spørger ind til, hvordan den nuværende situation er. Hertil svarer Morten, at de ændringer der opleves i fokusklasserne også kunne forekomme i de gamle specialtilbud. Samtidig fremhæver han, at der i dag spirer elevfællesskaber, som man ikke tidligere har set i samme grad, og at den nye organisering også bringer nye muligheder i form af undervisningsdifferentiering og tilgange og samarbejde på tværs af hold både fagligt og socialt.

4. Orienterende status på ordensreglerne

Dette punkt er en orientering til skolebestyrelsen, så I kan følge udviklingen i implementeringen af de nye ordensregler og den samlede proces frem mod næste skoleår.

Skolen har afholdt et fælles KICK OFF‑møde for alt personale, hvor fokus var at skabe en fælles forståelse af, hvordan ordensreglerne skal integreres i skolens pædagogiske praksis. Et vigtigt omdrejningspunkt på mødet var, at ordensreglerne skal understøtte skolens værdier og børnesyn – de skal ikke fungere som et fastlåst sanktionssystem. Mellervangskolen ønsker ikke at være en "konsekvensskole", hvor straf/sanktioner står i centrum. I stedet skal ordensreglerne ses som et pædagogisk værktøj, der hjælper både børn og voksne med at skabe struktur, forudsigelighed og omsorg i hverdagen.

Ordensreglerne står på 2 ben. Det handler om både at støtte den enkelte elev, så barnet oplever klare rammer og ved, hvad der forventes, men det handler også om at skabe tryghed og sammenhæng i fællesskabet, så alle børn kan opleve skolen som et trygt, positivt og inkluderende sted at være – hver dag.

Det blev påpeget, at alle handlinger i forhold til ordensreglerne altid skal følges af pædagogiske overvejelser og pædagogisk handling. Reglerne må aldrig stå alene, men skal indgå i en bredere sammenhæng, hvor relationer, dialog og fælles ansvar er i fokus.

Under mødet blev ordensreglernes opbygning vist, herunder den niveaudeling, der tydeliggør forskellen på mindre brud, tilbagevendende udfordringer og mere alvorlige hændelser. Denne struktur skal sikre fælles praksis og genkendelighed for både personale, elever og forældre.

Et centralt punkt i det videre arbejde er kommunikationen. Der er stor opmærksomhed på hvordan ordensreglerne formidles til forældrene og hvordan ordensreglerne introduceres for eleverne på en måde, der skaber forståelse.

Skolebestyrelsen skal forholde sig til dette inden sommerferien, så formidlingsmateriale og kommunikationsplan kan være klar til formidling til forældrene ved skoleårets start i august 2026, så både medarbejdere og familier går ind i det nye år med klare retningslinjer og en forståelse for formålet og brugen af ordensreglerne.

5. Ressourceudmelding, mobilitetsperiode og skoleåretsplanlægning

LUKKET PUNKT.

6. Driftsbudget 26/27

Ref: LUKKET PUNKT.