Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Trivselsforum

 

Hvad er trivselsforum?

Trivselsforum er et mødested, hvor forældre og professionelle har mulighed for sammen at sikre, at alle børn og unge har muligheder for trivsel og udvikling. I Trivselsforum lægger vi stor vægt på, at det skal være en positiv oplevelse for forældre at deltage i Trivselsforum. Derfor gør vi meget ud af at klæde forældrene på i forhold til, hvad der skal ske på mødet, og samtidig synes vi, at vi lykkedes med at have en god og afslappet stemning på møderne

I Aalborg Kommune er der et trivselsforum tilknyttet alle kommunens skoler.

 

Hvem er medlem af Trivselsforum?

Barnets lærere/pædagoger, ledelsesrepræsentant, skolepsykolog, sundhedsplejerske, skolens trivselspersoner og/eller inklusionsvejleder og rådgiver fra familiegruppen er faste deltagere på møderne i Trivselsforum. 

Herudover deltager forældrene, men også andre vigtige voksne omkring barnet/den unge kan inviteres til at deltage, f.eks. fodboldtræner eller en bedsteforælder eller måske en pædagog fra børnehaven. Afhængig af barnets alder og modenhed, er der også mulighed for at barnet/den unge sidder med på Trivselsforum, men det er hovedsageligt rettet elever i ældre klasser. 

 

Hvornår og hvor afholdes møderne? 

Der afholdes møde en gang om mdr. og altid på en onsdag fra kl. 13.30-15.00

Møderne afholdes på Mellervang Skolen i mødelokale 1.

 

Hvem indkalder til møderne? 

Dagsordenen udfærdiges af skolens socialrådgiver på baggrund af anmodning fra lærere, pædagoger eller forældre, der er bekymrede for et barns trivsel eller udvikling. Inden mødet udarbejdes et skema, der kort beskriver, hvad bekymringen drejer sig om.

 

Hvad kan drøftes på møderne?

Der kan drøftes alt vedrørende et barns trivsel og udvikling. Dette uanset om bekymringen viser sig i hjemmet, i fritiden, i børnehaven eller i skolen. 

 

Hvad aftales på møderne?

På møderne aftales der et forløb for det enkelte barn. Der aftales præcist, hvad der skal gøres, samt hvem der er ansvarlig for de enkelte delaktiviteter eller handlinger.

Et forløb kan være enten for et givent kortere tidsrum eller permanent. På møderne kan der også diskuteres og aftales ændringer til en allerede given plan eller ophævelse af aktiviteter. 

 

Fakta om det tværfaglige samarbejde mellem skole og myndighed

Tavshedspligt

Rammer for tavshedspligt og håndtering af fortrolige oplysninger, som er relevante i forbindelse med trivselskoordinering

Samtaler uden forældrenes samtykke

Anonyme drøftelser, hvor barnet ikke nævnes ved navn, og hvor det ud fra samtalens substans ikke er muligt at identificere, hvem der tales om

Samtaler med forældrenes samtykke

Drøftelser af fortrolige oplysninger. 

Videregivelse af oplysninger uden samtykke

Tværfaglige drøftelser mellem skole, de sociale myndigheder, sundhedsplejersken m.fl. om et barns rent private forhold, hvis udvekslingen af oplysninger er nødvendige som et led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Der er ikke pligt til at udveksle oplysningerne af hensyn til skadevirkning af samarbejdet med forældre og barnet/den unge.

Det er vigtigt at påpege, at forældre altid inddrages i samarbejdet.  Et barn diskuteres aldrig på et Trivselsforum uden, forældrene deltager eller har givet tilsagn via en samtykkeerklæring.

Hvordan kommer forældre i kontakt med Trivselsforums personer?

Hvis du som forældre går rundt med en bekymring, du gerne vil have mulighed for at drøfte, så kan du kontakte: 

Skolesocialrådgiver:  Elisabeth Heuckendorff 31994333